-
Forsiden
- Hvem er vi?
- Vedtægter
-
Aktiviteter
- Hvem, hvad og hvordan
- Skolebedsterne
- Skriveværksted
- Nørkleklubben
- Bedstebagedag
- Suså Lystfiskerforening
- Madlavning med tema
- Bogklub/læseklub
- Herlufmagle bryggerlaug
- Spilcafé
- Strikkeklubben
- Stolegymnastikken i ældresagen
24.12.2016
Vedtægter
§ 1. Navn og hjemsted
Stk. 1. Foreningens navn er Susåhuset
Stk. 2. Foreningens hjemsted er Susåhuset, Helgesvej 9, 4160 Herlufmagle, Næstved kommune
§ 2. Foreningens formål
Stk. 1. Foreningens formål:
· At skabe et mangfoldigt og levende samlingssted for alle borgere i området.
· At skabe rammer der fremmer kulturelle og sociale aktiviteter i huset.
· Ved aktiviteter i huset, at styrke fællesskabet i området, på tværs af alder, køn, politik, religion eller kulturelle forskelle.
§ 3. Medlemskab
Stk. 1. Som medlem kan optages alle der støtter foreningens formål og som betaler det af generalforsamlingen fastsatte årskontingent.
Stk. 2. Ved medlemskab af foreningen opnås ingen andre fordele end stemmeret ved generalforsamlingen. Dvs. at alle uanset medlemskab har ret til at bruge huset.
§ 4. Bestyrelsen
Stk. 1. På den stiftende generalforsamling vælges 5 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig selv.
Stk. 3. 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant er på valg i ulige årstal.
Stk. 4. 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant er på valg i lige årstal.
Stk. 5. Mindst ét medlem af bestyrelsen skal samtidigt være medlem af lokalrådet for Herlufmagle og omegn.
Stk. 6. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 7. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, hvis min. 3 bestyrelsesmedlemmer er tilstede.
Stk. 8. Bestyrelsen udgør foreningens ledelse og træffer beslutninger om alle anliggender der ligger inden for disse vedtægter og beslutninger truffet af generalforsamlingen.
Stk. 9. Bestyrelsens arbejde er frivilligt og ulønnet.
Stk. 10. Det påhviler bestyrelsen at sørge for at alle voksne aktivitetstovholdere af huset fremviser børneattest, såfremt dette er relevant, se § 8.
Stk. 11. For at være medlem af bestyrelsen skal man være fyldt 15 år, dog skal et flertal af bestyrelsen være myndig.
§ 5. Generalforsamlingen
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed
Stk. 2. Alle foreningens medlemmer som ikke er i kontingentrestance har møde, tale og stemmeret ved generalforsamlingen. Dog kan man kun stemme ved personligt fremmøde.
Stk. 3. Alle beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal.
Stk. 4. Ordinær generalforsamling afholdes 1 gang årligt inden udgangen af marts måned. Indkaldelse til denne udsendes af bestyrelsen til alle foreningens medlemmer pr. elektronisk post og ved opslag i Susåhuset med mindst 14. dages varsel. Indkaldelsen skal indeholde angivelse af tid og sted for afholdelsen, samt den foreløbige dagsorden.
Stk. 5. Forslag der af medlemmer ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde minimum 5 dage før generalforsamlingen.
Stk. 6. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af min. 3 bestyrelsesmedlemmer. Varslingen skal være i overensstemmelse med varslingen for en ordinær generalforsamling beskrevet i stk. 4., dog skal den varsles med en frist på 4 uger. Såfremt 2/3 af medlemmerne ønsker det kan de indkalde til ekstraordinær generalforsamling.
Stk. 7. På generalforsamlingen vælges hvert år en bilagskontrollant og en suppleant til denne.
Stk. 8. Medlemmer der møder op på generalforsamlingen skal medbringe indkaldelsen som bevis for medlemskab.
§ 6. Regnskab, formue og hæftelse
Stk. 1. Kassereren skal sørge for at foreningens regnskab bliver ført og fremlagt på generalforsamlingen til godkendelse. Desuden fremlægges igangværende års budget.
Stk. 2. Foreningen tegnes af formanden og kassereren i fællesskab eller af 3 bestyrelsesmedlemmer i forening.
Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret, herunder også kontingentbetalinger.
Stk. 4. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig økonomisk hæftelse.
Stk. 5. Ved beløb over 1000 kroner skal både formanden og kasseren godkende.
§ 7. Aftale med lokalrådet for Herlufmagle og omegn
Stk. 1. Bestyrelsen indgår aftale med lokalrådet Herlufmagle og omegn. Aftalen fastsætter rammerne for foreningens virke i bygningen beliggende på Helgesvej 9, 4160 Herlufmagle.
§ 8. Husets brug
Stk. 1. Alle aktiviteter i huset skal være godkendt af bestyrelsen og kræver min. 1 angivet tovholder over 18 år.
Stk. 1a. En tovholder eller anden medansvarlig skal være tilstede i huset under aktiviteten og være medlem af foreningen.
Stk. 1b. Hvis en aktivitet involverer børn under 15 år, kræves godkendt børneattest af tovholderen og andre medansvarlige.
Stk. 1c. En tovholder har ansvar for at alarm og låseforhold overholdes i forbindelse med aktivitetens afholdelse.
Stk. 1d. Bestyrelsen har til enhver tid ret til at indhente børneattest på enhver bruger af huset jævnfør lovgivningen.
Stk. 2. For at en aktivitet i huset kan godkendes af bestyrelsen, må den ikke være konkurrenceskabende med allerede eksisterende tilbud (pr. 30/1-2018) i Herlufmagle og omegn. Hvorvidt en aktivitet er konkurrenceskabende i forhold til eksisterende tilbud i Herlufmagle og omegn besluttes af foreningens bestyrelse.
§ 9. Opløsning
Stk. 1. Beslutning om opløsning skal træffes på en ordinær generalforsamling, efterfulgt af en ekstraordinær generalforsamling senest 6 uger efter.
Stk. 2. Der skal være mindst 2/3 flertal blandt de fremmødte medlemmer ved den ordinære generalforsamling og simpelt stemmeflertal ved den ekstraordinære generalforsamling for opløsning af foreningen.
Stk. 3. Eventuelle midler går til Lokalrådet for Herlufmagle og omegn.